Der findes mennesker, som sætter spor i os, uden at de nogensinde prøver på det. For mig er Hems ikke bare en sang. Det er en hyldest til en helt særlig læge, som jeg har kendt i så mange år, at vi begge to kan føle os gamle, når vi ses — men alligevel er han stadig den samme Michael Friis Tvede, som jeg mødte som ung stud.med. for mange år siden.
I dag er han overlæge og leder af HEMS i Ringsted. Men titler ændrer ingenting. For Michael er stadig bare… Michael.
Det, der gør ham unik, er hans evne til at nå ind til mennesker — uanset om han kan hjælpe dem eller ej. Han møder alle med hjertet først. Det er ikke noget, man kan lære, og ikke noget, man kan spille. Det er noget, man er.
Michael tror tit, at det jeg husker ham for, er den gang han sendte mig hjem, fordi jeg stank. Men sandheden er, at det slet ikke er sådan, jeg kender ham. De øjeblikke, der står stærkest for mig, er hver eneste gang jeg møder ham. For han er bare Michael. Og for den godhed han bærer i sig, findes der egentlig ikke ord nok.
Michael Friis Tvede — tak fordi du er dig.
Og tak for HEMS.
Denne sang er til dig.