Robert,
Du har – uden at nogen har bedt dig om det eller henvist mig til dig – taget mig ind som patient. Det startede på et af de mest specielle steder, man kan mødes: en operationsgang. Og det ironiske er, at du aldrig har opereret mig. Vores møder var, når jeg sad og drak kaffe, og du kom forbi enten på vej fra en operation eller på vej ind til den næste.
I dag ses vi nu og da, men én gang om året kalder du mig ind til kontrol. Og når jeg læser dine notater, ser jeg tydeligt, at du er den mest grundige læge, jeg har. Du sørger kort og godt for, at jeg har det godt – både fysisk og menneskeligt.
Der er dog én lille udfordring: Dit norske kan nogle gange være lidt svært at forstå. Derfor får du denne sang – ikke for at drille, men som en kærlig hilsen og et smil mellem linjerne.
Tak for alt, Robert. Du betyder mere, end du tror.